Bæredygtighed har fået stigende opmærksomhed de seneste 20 år i takt med øget bevidsthed om såvel miljømæssige som menneskelige konsekvenser af den nuværende indretning af samfundet.
I september 2015 blev FN’s 17 verdensmål (og 169 delmål) vedtaget. De forpligter alle FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. Målene trådte i kraft 1. januar 2016 og skal sikre en mere bæredygtig udvikling for både mennesker, dyr, planter på vores planet frem mod 2030.
Projektet centrerer sig om muligheden for at udnytte de bæredygtige indsatser til at skabe konkurrencemæssige fordele for virksomhederne i kraft af den differentiering, der opnås, når man tilbyder andre løsninger end konkurrenterne til værdiskabelse for kunderne. Det understøtter dels muligheden for vækst og dels muligheden for virksomhedens fremtidige overlevelse, at der investeres i at være relevante og have attraktive produkter for kundernes efterspørgsel.
Projektet har resulteret dels i en bekræftelse af Bob Willard's "the 5 stage sustainability journey", som inddeler virksomhedernes arbejde med bæredygtighed i 5 stadier af modenhed og vi har kunnet inddele de interviewede midt- og østjyske virksomheder i de 4 øverste stadier - mere herom under fanen "Bæredygtighedsniveau" - og dels afsløret et videngab, idet det ganske ofte er uklart for virksomhederne på et givent modenhedsniveau, hvad der skal til for at "avancere" i modellen.
Vi har forsøgt at imødekomme dette videngab ved at identificere anbefalinger til, hvordan en given virksomhed kan avancere. Anbefalingerne er identificeret med udgangspunkt i McKinsey & Company's "bæredygtighedskompas"
Vi har udviklet en meget simpel test, som med 10 enkle spørgsmål hjælper dig med at klarlægge, hvilket bæredygtighedsniveau din virksomhed befinder sig på. Testen findes her eller under siden "Test din virksomhed".
Nysgerrigheden, som ledte til undersøgelsen af, hvordan Midt- og Østjyske virksomheder arbejder med FN’s verdensmål viste, at variationen i hvordan der arbejdes med målene er forholdsvis stor.
Projektet koncentreres om 4 modenhedsfaser, som alle er karakteristiske i forhold til arbejdet med Verdensmålene og/eller begrebet bæredygtighed. For de 19 lokale respondentvirksomheder gælder det, at det først er virksomhederne i fase 4, som bruger verdensmålene til at skabe konkurrencemæssige fordele.
Fase 2
Fase 2-respondenterne kender verdensmålene af navn, men har ikke konkret viden om de enkelte mål. De sidestiller målene med begrebet bæredygtighed, men udnytter ikke mulighederne for at skabe konkurrencemæssige fordele. Respondenterne anerkender, at der er behov for, at virksomhederne tager et ansvar, men de søger en politisk regulering. Med en sådan regulering forventer de, at konkurrencevilkårene vil være ens, fordi de betragter det at opføre sig bæredygtigt som en omkostning på linje med noget andet filantropisk.
Fase 3
Fase 3-respondenterne kender verdensmålene, men arbejder mere pragmatisk med bæredygtighed som en tendens, der skaber forretningsmæssige muligheder i markedet. Her ser man knopskydninger forskellige steder i organisationen, hvor man prøver sig frem med initiativer. Virksomhederne har en proaktiv tilgang til arbejdet med bæredygtighed, men bæredygtighed er i fase 3 typisk ikke integreret i organisation, vision, strategi eller mål.
Fase 4
Fase 4-respondenterne arbejder derimod bevidst med verdensmålene og de bruger dem i de fleste af McKinsey’s drivere med henblik på at skabe konkurrencemæssige fordele for at opnå et forretningsmæssigt forspring. Virksomhederne i undersøgelsen er alle i gang med eller har gennemgået en transformation fra lineær til en mere cirkulær forretningsmodel, som illustrerer, hvor langt de er foran. De har i lighed med de to tidligere omtalte faser stadig fokus rettet på virksomhedens økonomiske bundlinje, men sigtet er længere qua de store investeringer.
Fase 5
Fase 5-respondenterne kender verdensmålene, men de arbejder ikke nødvendigvis efter dem. Begge respondenter er drevet af visionen om at gøre en forskel for mennesker og passionerede omkring de verdensmål, der omhandler den menneskelige velfærd. Det værdisæt er forankret i organisationerne. De søger at transformere det omkringliggende samfund (og dermed hele verden) henimod en mere ligelig fordeling af de begrænsede ressourcer. Kombineret med ønsket om at være frontrunners i deres respektive brancher har de optimeret processer, materialer/produkter og forretningsmodel og på den baggrund har de opnået konkurrencemæssige fordele. Verdensmålene er derfor ikke (længere) kilden til at skabe konkurrencemæssige fordele men blot et fælles sprog kan kommunikeres i hele verden.
Respondenterne i de forskellige faser har også forskellige forventninger til, hvordan bæredygtighed i fremtiden vil bidrage til at skabe værdi. Fase 2-virksomhederne betragter investeringerne i bæredygtige initiativer som en omkostning, hvorfor de afventer lovgivningen, så de kan estimere, hvor store investeringer de er nødt til at foretage for at leve op til lovgivningen. Fase 3-virksomhederne forventer, at bæredygtighed kommer til at fylde endnu mere og de forventer derfor at skulle arbejde hurtigt, så de kommer “med på bølgen”. Fase 4 og 5-virksomhederne har ’mindsettet’ integreret i store dele af organisationen og forventer at fremtiden bringer flere forandringer og med deres proaktive tilgang til udvikling er de parate til at følge med.
Samlet set er der udarbejdet et sæt af anbefalinger kombineret med ”best practice” fra de involverede virksomheder. Det er hensigten, at virksomhederne i de forskellige faser kan spejle sig selv og dermed finde frem til relevante anbefalinger til det videre arbejde med verdensmålene.
Anbefalingerne retter sig fortrinsvist mod virksomheder i hhv. fase 2 og 3, da virksomheder i fase 4 allerede arbejder med verdensmålene med henblik på at skabe konkurrencemæssige fordele. Fase 5 virksomhederne er nået op på et trin, hvor de kommercielle konkurrencemæssige fordele prioriteres på lige fod med de sociale og miljømæssige hensyn.
For at øge tilgængeligheden er der oprettet en webside, hvor virksomhederne kan finde anbefalinger og kontakt oplysninger på de virksomheder som er i samme fase som dem eller den over.